Musik

Læringsaktiviteter i musik

Musik - Albertslund Kommune

Levende musik i skolen/LMS

Professionel musik til alle børn

Fag: Musik

Klassetrin: Indskoling/mellemtrin 3. – 6. klassetrin

Kort beskrivelse af aktiviteten:

Elevernes møde dem den professionelle musik giver uforglemmelige musikalske oplevelser og ny indsigt i et bredt spektrum af genrer, instrumenter og kulturer, står der i formålet.

LMS er en ordning, hvor en kommune med alle sine skoler indgår samarbejde, der sikrer, at samtlige af kommunens skoleelever på udvalgte klassetrin  årligt oplever to koncert af høj kvalitet med nogle af landets bedste musikere.

Skolekoncerterne er målrettet  mellemtrin. LMS garanterer, at musikerne har et højt, professionelt niveau og har fået sparring fra en erfaren producent, der er uddannet inden for både musik og undervisning og derfor kan hjælpe gruppen med at optimere deres optræden for børnene i de specifikke aldersgrupper.


Udover kvalitetssikrede koncerter leverer LMS også et undervisningsmateriale, der knytter sig til koncerten og er tilpasset trinmålene for de pågældende klassetrin. Undervisningsmaterialet sikrer, at eleverne er godt rustet til koncerten, og at de både får en kunstnerisk og faglig oplevelse. Musiknetværkets medlemmer står for modtagelsen af musikerne forud for koncerten på egen skole og sørger for lokal information.

 

Booking: Kontakt børnekulturkonsulent, Kirsten Schneider, for yderligere info

Mail: kirsten.schneider@albertslund.dk

Pris: Koncerter betales af de enkelte skoler.

 

Musikskolens børnekoncert

Børn spiller for børn

Fag: Musik

Klassetrin: Klassetrin: 0. – 2. klassetrin

Kort beskrivelse af aktiviteten:

Formålet er, at børn spiller for og med børn. Musikskolens elever forbereder sig til at være optrædende og akkompagnerende for indskolingselever, der har forberedt sig til koncerterne og er klar til at være aktive deltagere.
Temaet er nyt for hvert år og koncerterne ligger på en fredag i oktober/november. Arbejdet med temaet for musikskolelever og folkeskolelever foregår i perioden august – koncerttidspunktet.
Alle musikskolens instrumentgrupper præsenteres på de to koncerter.
Samlet set oplever omkring 1100 børn de to koncerter, som afholdes i Musikteatret.


Temaer har været: "Astrid Lindgren"," Zoologisk have"," Fyrtøjet"," Folk og røvere i Kardemomme by"," 1000 og en nat" og for 2015 er det "Piraterne fra de syv verdenshave".
Ref. Musikpolitikken

Pris:

Booking:

Koncerten planlægges og administreres af Musikskolen og Musikkonsulenterne i kommunen.

Kontakt Kirsten Schneider for yderligere info kirsten.schneider@albertslund.dk 

Pris: per barn er kr. 15,- Musikskolen afholder en stor del af udgifterne.

 

 

Musikundervisning i indskolingsklasser

Fag: Musik

Klassetrin: 0. og 1. klassetrin

Kort beskrivelse af aktiviteten:

Formålet med Musikskolen ind i folkeskolen er at skabe sammenhæng mellem Musikskole og folkeskolen, opmærksomhed på musikfagets mange kvaliteter og  muligheder samt at give børnene et godt grundlag for kommende skoleårs musikundervisning, der måske også indeholder undervisning på Musikskolen.

Varighed: Alle 0. og 1. klasser får besøg af en uddannet musikpædagog fra Musikskolen i en lektion om ugen i et helt kalenderår.

Her lærer eleverne om musikkens byggestene , synger, danser og laver rytmer med udgangspunkt i Music Mind Games. I 1. klasse arbejdes der desuden med materialet til Musikskolens Børnekoncert. Ref. Musikpolitikken

Booking: Kontakt Kirsten Schneider for yderligere info

kirsten.schneider@albertslund.dk

Pris: Gratis. Musikskolen afholder alle udgifter