Energi & vand

Drikkevandsforsyning og energiforsyning

ENERGI & VAND tilbyder forløb og support indenfor områderne:

- Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

- Bæredygtig Energiforsyning på lokalt og globalt plan

Og vil kunne supportere på tre forskellige niveauer:

Skole/lærerniveau: Der udbydes inspirationskurser og temaarrangementer om hvordan skolen/lærere kan arbejde med fællesfaglige forløb inden for ENERGI & VANDs fagområder.

Klasseniveau: Der udbydes eksemplariske faglige undervisningsforløb for 7.-9. klasse under de fællesfaglige områder ‘Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer’ og ’Bæredygtig Energiforsyning på lokalt og globalt plan’.  Disse faglige forløb er opbygget omkring ENERGI & VANDs hands on didaktik, brug af interaktive modeller i specielt designede læringsrum, og med fokus på at det er eleverne selv der opstiller problemstillinger, eksperimenter og modellerer. Det er målet at flere af disse faglige forløb kan sættes sammen så de giver en bred indføring i de to fællesfaglige områder. Klasseforløbene på ENERGI & VAND – science center anbefales enten som inspiration til de fællesfaglige forløb eller som hjælp til at få indkredset/fagligt kvalificeret de problemstillinger eleverne har valgt at arbejde med.

Elevniveau: Elever som skal til afgangsprøve i de fællesfaglige områder ‘Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer’ og ’Bæredygtig Energiforsyning på lokalt og globalt plan’ vil i perioden 1. april  – 15.  maj kunne blive supporteret og benytte ENERGI & VANDs modeller og udstyr i forbindelse med deres forberedelser, såfremt det er relevant ift at belyse elevens problemstilling.

Fra 2017 kommer bæredygtig energi- og vandforsyning til at fylde endnu mere på ENERGI & VAND.

Læs mere om forløb her

Booking af undervisningsforløb på ENERGI & VAND sker via http://energiogvand.dk/da/forside/science-center/forloeb/