Hvor kommer fjernvarmen fra?

Albertslund varmeværk - et samarbejde med borgere og virksomheder

Fag: Natur-teknologi/biologi/fysik-kemi/geografi med link til samfundsfag

Klassetrin: Mellemtrin og udskoling

Kort beskrivelse af aktiviteten:

Et besøg på Albertslund Varmeværk giver mulighed for at se varmeværket, som leverer fjernvarme til 97 % af Albertslund. Samtidig kan eleverne få viden om, hvor varme og el kommer fra, og hvilke miljøkonsekvenser der er forbundet med de forskellige typer el og varme. Der er f.eks. stor forskel på, om strømmen kommer fra et vandkraftværk i Norge eller et kulkraftværk i Polen. 

Et andet udbytte af besøget er at høre om, hvordan Albertslund Varmeværk gennem forskellige aktiviteter er en del af udviklingen i Albertslund Kommune. Det sker gennem påvirkning af borgere og virksomheder til at spare på energien. Der sker bl.a. gennem hjælp og støtte til at optimere energiforbruget i eksisterende bygninger i kommunen. Projekterne spænder lige fra mindre sager, som udskiftning af vinduer, til større sager som medvirken til renovering af boligerne i Albertslund Syd.

Varighed: 1 t.

Booking: 

For nærmere information kontakt projektleder Niels Hansen på 
Tlf.: 4368 6859 eller mail: niels.hansen@albertslund.dk

Pris: Gratis

Færdigheds- og vidensmål: Læs mere om aktiviteten her